Endelig fred i Colombia?

farcColombias præsident Juan Manuel Santos og FARC-leder Timochenko besegler fredsaftalen – troede de. For d. 2. oktober 2016 afviste colombianerne aftalen i en tæt folkeafstemning. Men de to kom frem til en revideret aftale i november samme år, og denne blev stemt sikkert igennem parlamentets to kamre. Denne gang kommer aftalen ikke til folkeafstemning.

NY TIMES RAPPORTERER, EFTER DEN NYE AFTALE ER STEMT IGENNEM PARLAMENTET

Men betyder det fred? FARC har stået bag en meget stor del – ifølge den amerikanske regering 60 procent – af den kokain, der lander i USA. Et marked, der ikke forsvinder. Og det element kan blokere en implementering af fredsaftalen.

Washington Post rapporterer

DERFOR STEMTE COLOMBIANERNE NEJ til fredsaftalen i oktober:

Forestil dig, at din familie er dræbt af FARC. Deres guerillasoldater har skudt dem ned, og du bor selv med fjerne slægtninge i et slumkvarter i en forstad til Bogotá. Vil du nu sige ja til at se FARC i parlamentet?

Det var valg som dette, mange colombianere stod med, og de sagde nej. Fredsaftalen er for generøs, siger de.

Læs BBC-portræt af FARC-chefforhandler Timochenko, som bl.a. har ansvaret for bombningen af en natklub og mordet på en demokratisk valgt guvernør

Fredsaftalen indebærer bl.a., at FARC er garanteret i alt ti pladser i parlamentet – fem i senatet og fem i repræsentanternes hus. Den indebærer desuden en udbredt grad af amnesti til FARC, selvom et begrænset retsopgør var en del af aftalen.

The Economist gennemgår situationen

Mød FARC-flygtninge på Møn, fotograf Steven Achiam og journalist Ebbe Fischer tog forbi

Colombianerne er desuden bange for, at guerillabevægelsen vil gøre det samme, som man så i begyndelsen af 00’erne: Bruge en våbenhvile og det manglende militære pres fra regeringen til at omgruppere – og slå stærkere igen. Våbenhvilen består imidlertid, foreløbig. Men den blev indgået sent i den fire år lange fredsproces af samme årsag: Regeringen nægtede at lette presset.

Præsident Juan Manuel Santos og repræsentanter fra den forhadte guerillabevægelse havde ellers endelig landet en fredsaftale efter forhandlinger, der begyndte i Oslo i 2012. Aftalen skulle bare stemmes igennem. Men det blev altså et knebent og overraskende nej. Situationen er nu usikker, men der er en reel mulighed for en hårdere fred med knap så mange indrømmelser til FARC, der har været voldsomt militært presset. Og så er der risikoen for mere vold og nye krigshandlinger.

Obamas besøg i Cuba styrker USA i Latinamerika

castro-obama

Barack Obama og Raúl Castro trykker hænder ved OAS-topmødet i Panama i april 2015, i marts 2016 var Obama på besøg i Havana.

Som led i et historisk tøbrud tog USA’s præsident Barack Obama til Havana, og en normalisering af forholdet til østaten er på skinner. Det styrker USA i en region, der aldrig helt har forstået supermagtens hårde kurs ift. Cuba. Et latinsk broderland, som nok er en kommunistisk etpartistat, men det er Kina også, og dem handler nordamerikanerne lystigt med. Påpeger latinerne.

Trods Barack Obamas erklæring fra december 2014 om, at forholdet bør normaliseres, er de fleste sanktioner imidlertid stadig i kraft. Endnu. Læs NY Times d. 15. marts 2016

Obama vil have forandring, The Guardian

BBC rapporterer fra Havana

The Economist analyserer

Obama: Latinamerika er et forbillede

Tøbruddet mellem Cuba og USA blev beseglet ved topmødet i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) i april 2015. Her har USA ofte været i modvind over for særligt de sydamerikanske stater.

The Economist analyserer forholdet USA-Latinamerika

Argentinske La Nacíon rapporterer

Cubas største avis (udgivet af kommunistpartiet) rapporterer

Washington Post analyserer relationerne mellem USA og Cuba

Organisationen af Amerikanske Stater, OAS

Anti-amerikanske følelser stikker dybt i Latinamerika

Hugo Chávez var en mester i disciplinen. At spille på følelserne. Og Venezuelas præsident 1999-2013 var naturligvis en erklæret beundrer af Fidel Castro – her var noget, den snu Chávez kunne bruge. Analyse af Ebbe Fischer, april 2015

Læs resten

Dilma og Lula i knibe

Dilma

Dilma har en svær tid efter det knebne genvalg i 2014

Nye protester har ramt Brasilien – over fem mio. mennesker er gået på gaden i marts 2016. Det skyldes især, at præsident Dilma Rousseff og ekspræsident Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva angiveligt er fedtet ind i en omfattende korruptionssag. Petrobras-skandalen. Mens de også er under mistanke i Mensalão-skandalen.

Americas.dk dækker udviklingen intensivt – på dansk

The Guardian opruller Petrobras-skandalen

The Economist opruller Mensalão-skandalen

Protesterne begyndte i juni 2013 som en reaktion på de alt for dyre VM-stadions. Inden den økonomiske nedtur tog fart. Læs Ebbe Fischers analyse fra dengang.

Hvorfor græder Brasilien?

Læs resten

Historisk systemskifte i Argentina

Scioli2

Daniel Scioli og Mauricio Macri var i valgduel d. 22. november 2015

Ny optimisme i Argentina – Hansens blog, marts 2016

Læs analyse af valgets betydning nederst

Mod alle forventninger lykkedes det outsideren Macri at score – næsten – lige så mange stemmer som favoritten Scioli ved første runde af præsidentvalget i Argentina d. 25. oktober 2015 – 34,3 procent mod 36,9 procent.

Og i den afgørende runde vandt han.  Det betyder formentlig, at det i dag voldsomt protektionistiske Argentina vil vende sig mod omverdenen i langt højere grad.

The Guardian rapporterer ‘Argentina går mod højre’

Et skift væk fra populisme, The Economist

Macri er en markedsvenlig centrum-højre politiker fra koalitionen Cambiemos. Mens Scioli er peronist og fortaler for omfattende sociale programmer. Scioli har støttet den tidligere regering og nyder selv støtte fra den kontroversielle men magtfulde præsident fra 2007-2015, Cristina Kirchner.

Læs mere i den store avis La Nacion

Læs mere på engelsk i Buenos Aires Herald

I baggrunden spøger gælden, der fik Argentina til at ramme en såkaldt teknisk statsbankerot i juni 2014. Cheføkonom i Nykredit Ulrik Bie og journalist Ebbe Fischer analyserer på DR2

De fleste regner med, at en Macri vil søge at lave en aftale med landets kreditorer. Business Insider rapporterer

Læs analyserende artikel fra december 2015:

Ny præsident vil og kan forandre Argentina totalt

Mauricio Macri har efter få uger i embedet allerede liberaliseret handelen markant, og frihandel vil nu afløse protektionisme i et land med enorme ressourcer.

Læs resten

Narkokongen fanget på ny

Guzman

Joaquin Guzman blev fanget i januar 2016 under stor mediebevågenhed

Så blev han fanget igen – udbryderkongen. Sådan vil Mexico nu holde på ham:

Berlingske rapporterer

Hør og se Ebbe Fischers analyse på TV2 (januar 2016)

Verdens mest pt. største narkobaron flygtede d. 11. juli 2015 fra et fængsel, der burde være umuligt at flygte fra. Sagen har rystet Mexico og vækker global opsigt. De mexicanske narkokarteller har nemlig udviklet sig til multinationale forretninger, der også opererer i Danmark.

Ebbe Fischer analyserer sagen på Radio24syv  (juli 2015)

Mexico leder efter Guzman, BBC rapporterer

Da fælden klappede, Berlingske rapporterer i 2014

Kristeligt Dagblad rapporterer:

Narkoen undergraver den mexicanske stat

Mexicanske karteller har fodfæste i Europa

Kina vinder terræn i regionen

Kina1

Kinas premierminister i Chile, maj 2015

250 mia. US$ over 10 år. Premierminister Li Keqiang har netop givet tilsagn om dette beløb i form af handelsaftaler under en rundrejse til Peru, Brasilien, Colombia og Chile.

Tilsagnet er en del af et omfattende samarbejde mellem Kina og Latinamerika. USA er stadig regionens største handelspartner, men kineserne haler ind. F.eks. overgik de allerede i 2009 USA som Brasiliens største handelspartner.

Læs vores analyse i Udenrigsministeriets blad Udvikling

Dertil kommer en række andre aftaler i regionen, f.eks. verdens største byggeprojekt – Nicaragua-kanalen.

Læs resten

Det argentinske mysterium

Ebbe Fischer skriver fra Argentina til Kr. Dagblad, marts 2015: Hvordan kan en stærkt bevogtet statsanklager blive myrdet og morderne forsvinde sporløst? Eller gjorde manden selvmord lige inden karrierens største dag? Mysteriet i Buenos Aires trækker storpolitiske tråde til Israel og Iran, mens sagen er en Sherlock Holmes-film værdig.

nisman-tn

Alberto Nisman anklager præsident CFK på live-TV

”Den her sag kan koste mig livet.”

Anklageren var nervøs. Han stod i spidsen for en kæmpe kontroversiel sag. Og ordene kom få uger inden, han blev fundet død i sin luksuslejlighed i Buenos Aires. Ved siden af liget lå en pistol. Et enkelt skudhul gennemborede hans kranium. Læs resten