Dilma med præsident Lula, der har arbejdet ihærdigt på at overføre sin popularitet til Arbejderpartiets kandidat.

Dilma Rousseff har vundet præsidentvalget sikkert over den tidligere São Paulo guvernør - socialdemokraten José Serra. Og det sideløbende parlamentsvalg har given hende stor støtte.

Analyse af valgresultatet, Kristeligt Dagblad

Vi dækker Brasiliens valg - fra Brasilien. En gigant i hastig vækst og med store ambitioner.

Fri abort - glem det! - Af Ebbe Fischer

Ny verdensmagt, Kristeligt Dagblad

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BBC - analyse

De grønne melder sig neutrale

Dilma må ud i anden valgrunde, Kristeligt Dagblad

P1 Orientering - "Lula har forandret Brasilien"

"Sydamerikas store statsmand" - Lula-portræt, Kristeligt Dagblad

Lula stopper med 80 procents opbakning, "Lula´s Legacy"-artikel

P1 Orientering 30. sept - Rune V. Harritshøj

Valg i Venezuela senere i år og i Argentina i 2011 definerer også Sydamerikas venstredrejning de sidste årti.

Orientering, P1, søndag 12. sept 2010 – paneldebat m. Rune V. Harritshøj

BBC rapporterer

People´s World rapporterer

Global Research: Brazil and Venezuela, two turning point elections

Valginfo: Wikipedia

Kandidaterne:

Dilma Rousseff: Teknokraten og sandsynligvis Brasiliens 1. kvindelige statsleder

Jose Serra: Den evindelige to´er

Marina Silva: Outsideren

..............................................................................................................

Verdensmester Lula

Statsmanden med arbejderhjerte. Metalarbejderen med is i maven. Fortaleren for den Tredje Verden. Luis Inácio Lula da Silva er verdenmester i fattigdomsudryddelse – ifølge FN. Hans historiske meritter hæver under- og overligger for Brasilien – og Sydamerika. Kan hans efterfølger(inde) løfte arven?

Af Rune V. Harritshøj.

RIO DE JANEIRO 

-“Hvem stemmer du på ved præsidentvalget?”

-“På Lula”.

-“Men Lula genopstiller ikke!”

-“Jeg stemmer på Lula. Og lidt på Dilma (Rousseff, red.) fordi hun er Lula”.

Vox-poppen fra det ludfattige nordøst-Brasilien i staten Pernambuco bliver tranmistteret direkte på den landsdækkende tv-kanal, Globo. Nyhedsværten er i tre lange sekunder mundlam, øjnene flakker og fremstammer et “Lula går af med en af Brasiliens højeste opbakninger til dato – 77 procent”.

Studiets inviterede kommentatorer debatterer de sidste otte år, to mandatperioder, med Luis Inácio Lula da Silva som statsleder for Latinamerikas største økonomi. Statistikken er utvetydig og gør, selvom de ihærdigt forsøger, kommentatorernes kritik til skamme. En stigning i BNP per kapita på 163 procent siden 2000. 20 procents stigning i brugen af kreditkort det sidste år. Begge tal verdensrekord og symbol på de interne omvæltninger, brasilianerne har oplevet under den tidligere metalarbejder og fagforeningsleder. I 2011 regner Brasilien med at bryde den, for halvindustrialiserede lande, magiske barriere for BNP per kapita på 10.000 dollar.

I år regner Brasilien med at vokse omkring syv procent som følge af, at verdens nu 9. største økonomi var et af de sidste til at blive suget ind i subprime-malstrømmen – og et af de første til at slippe ud.

Makro-mirakel

Har Lula sejret ad ht, spørger vi tilfældige brasilianere på gaden både oppe i Pernambuco-staten og her i laid-back Rio de Janeiro. Svarene er utvetydige: Der kan strammes op på eksempelvis korruptionen men ellers er alle indikatorer i bedring. De adspurgte borgere taler om øget købekraft, bedre personlige fremtidsudsigter og en tro på den. Da Lula tiltrådte var 37 procent af brasilianerne del af middelklassen. I dag er det 51 procent.

Trods dets makroøkonomiske mirakeltal er Brasilien stadig et af verdens mest ulige lande. Til forskel fra tidligere er uligheden til gengæld blevet mindre. 20 mio. personer er under Lula rykket ud af den værste fattigdom, og 31 mio. personer er rykket fra arbejderklassen op i den lavere middelklasse. I et land med 190 mio. indbyggere er det til at tage at føle på og kan ses i gadebilledet.

Pernambuco-stat skoleeksempel

Eksempelvis i den omtalte nordøstlige Pernambuco-stat, Lulas føde-egn, hvor hovedstaden Recife og opland er markant forandret. Lula nyder historiske 77 procents opbakning på landsniveau og 96 procent i Pernambuco-staten. En cadeau til en tidligere metalarbejder, der i 1970erne indledte sin politiske karriere fra ladet af en lastbil med militærdikaturets hemmelige politi summende overalt. Hans brandtaler for arbejderrettigheder i Brasiliens vækstmetropol, São Paulo, førte til medstiftelsen af det nuværende regeringsbærende parti, arbejderpartiet (partido dos trabalhadores - PT). Siden var han den evige to´er ved præsidentvalgene i 1989, 1994 og 1998 før hans valgsejre i 2002 og 2006.

Netop Pernambuco-staten er hans barndomsgade. Her blev han født som den yngste af syv børn i en ludfattig familie, hvor hans forslåede mor endte med at forlade hans alkoholiske far. Gennem 13 dage bumlede Lula & Co. gennem datidens støvede veje sydover mod São Paulo´s fattigkvarterer. Dét er filmatiseret af instruktøren Fábio Barreto i 2010-spillefilmen “Lula, O Filho do Brasil” (Lula, Brasiliens søn) (se boks).

Høj og lav lukrerer

En rejse millioner af fattige brasilianere siden har foretaget og stadigt foretager. Brasiliens forarmede masser foretager den dog i mindre grad end tidligere takket være jobskabende social- og arbejdsmarkedsprogrammer som det såkaldte PAC-program, programmet for accelleret vækst, der lokalt skaber vækst via enorme statsindskud i infrastruktur- og boligprojekter. Lula blev i 2009 kåret af FN som verdensmester i sultbekæmpelse på grund af det storstilede Nul Sult-program, der har sænket børneunderernæring med 46 procent og hele 74 procent i Nordøst-Brasilien. Lula har siden nytårsdag 2003 skabt 14 mio. jobs og hævet minimumlønnen med 53,6 procent – samtidig med at inflationen er holdt relativt i ave trods et boomende internt forbrug. Et andet socialprogram er såkaldte “Bolsa Familia”, der belønner fattige familier, hvis beholder deres børn på skolebænken. 12,4 mio. husholdninger svarende til 42 mio. personer er omfattet.

Next stop Dilma?

At favoritten til at vinde præsidentvalget den 3. oktober, regeringskandidat Dilma Rousseff, har været tovholder på det omtalte PAC-program viser kontinuiteten i hendes kandidatur i forhold til Lula-epoken. Brasilien er on the move. Lula med hans forankring i arbejderpartiet videreførte trods visse alarmklokker fra det nationale og internationale finansestablishment den liberale kurs grundlagt af hans forgænger i midten af 1990erne. En kurs med benhård styring af statsfinanserne og de offentlige udgifter med ekstra vægt på at holde den tidligere undergravende inflation i ave. Alligevel har han som flere andre sydamerikanske statsledere formået at kickstarte den omkring 2003 forkølede og skrøbelige brasilianske økonomi med storstilede offentlige projekter og en historisk stigning i de udenlandske investeringer. Lula har gjort Brasilien til verdens tredjestørste fødevareproducent

Time udnævnte ham i år til verdens mest magtfulde leder. Newsweek kårede ham i 2008 til en af verdens mest magtfulde. Faktum er, at Lula kan gå hen og blive en af de mest huskede sydamerikanske statsledere. For hans engagement for den tredje verden herunder kontakt til Teheran og Kina, hans brandtaler i FN, Davos og selv COP15-klimamødet, hvor han måtte lide den tort, at den danske statsminister ikke kunne huske hans navn. “Og jeg giver nu ordet til....... Brasiliens præsident”, som brasiliansk presse gentog til uendelighed i dagene efter.

Lula markerer ny epoke

Præsidentvalget i Brasilien ender en epoke – og indleder eller fortsætter en ny. Brasiliens økonomiske vækst er opdelt i tre perioder. Fra 1930-45 under den såkaldte “Nye Stat” (estado novo) med populist-lederen og arbejder-forkæmperen Getúlio Vargas. Siden de sene 1950ere og tidligere 1960ere under Juscelino Kubitschek med grundlæggelsen af hovedstaden Brasilia og “de glade 60ere”s vækstmirakel. Tredje periode er ifølge brasilianske politologer med Lula´s tiltræden og arbejderpartiets kendetegnet ved arbejderpartiet er blevet det store agenda-sættende parti og magtfaktoren, der har skubbet det socialdemokratiske (Partido da Social Demoracia Brasileira - PSDB) ud.

Kritikkerne peger på, at Lula-regeringen delvist har finansieret statsudgifterne via værdipapirer med tårnhøje renter, som den brasilianske elite har købt og tjener kassen på. I 2009 var disse renter 5,4 procent af Brasiliens BNP og dermed, om man vil, 13 gange større ovennævnte socialprogrammer. Samme kritikkere påpeger, at Lulas to mandatperioder har været guf for markedet og de udenlandske investorer.

Søndag den 3. oktober vinder hans såkaldte “delfin”, Dilma Rousseff, eller også skal hun ud i anden valgrunde tre uger senere med den liberale tidligere São Paulo-guvenør, Jose Serra. Han er paradoksalt gået hen og blevet det, Lula var tidligere: Den evige to´er.

Tchau Lula (ciao Lula, red.).

BOKS: Lula, Brasiliens søn. Propaganda eller historisk fiktion?

Nytårsdag 2010 fik en af Brasiliens mest omtalte spillefilm premiere. De 190 mio. brasilianere kunne i selv den mindste flække i det enorme land samme aften se deres nuværende præsidents kamp fremad og opad for først at skabe sig en tilværelse mod alle odds og dernæst somfagforeningsleder under datidens militærdiktatur. Den nuværende regeringskandidat Dilma Rousseff har en lignende fortid på barrikaderne, som medlem af 1960ernes marxistiske guerilla, Vanguardia Armada Revolucionaria.

http://www.lulaofilhodobrasil.com.br/