Helikopterne cirkler over São Paulo.

Latinamerika vækstede samlet set 6 % i 2010. En række eksperter opfordrer danske virksomheder til at prioritere regionen.

Vi har været med til at udarbejde Udenrigsministeriets analyse:

UM Eksport Fokus - se mod syd!

Vækst-tema, latin-amerika.dk

Spanien redder sig via Latinamerika

Brasiliens vækst er efterhånden velkendt. Men hvad med de små brødre?

Vi rapporterer for Nordeas kundeblad Brief.

------------------------------------------------------------------

Latinamerikas små brødre vokser sig store

Brasiliens er Latinamerikas supermagt, men en række andre vækstlande rykker i syd. Markederne har rystet kriseåret 2009 af sig på rekordtid, og de præsterer på ny stor femgang, med sikker hjælp fra en magtfuld partner i Østen.

Af Ebbe Fischer

En motorvej forbinder snart verdens to største oceaner. Kilometer efter kilometer grå asfalt gennem bjerge, jungle og marker vil i slutningen af 2010 forbinde Perus Stillehavskyst med Brasiliens Atlanterhavskyst. En strækning på 2.600 kilometer. Vejen - La Carretera Interoceánica - vil stå som symbol på et historisk fremskridt i en verdensdel, der bevæger sig hastigt mod en større global rolle. Dét ved de i Latinamerika.

”Peru har påbegyndt sin rejse og har lært at producere og konstruere, og vi behøver ikke eksterne kreditter for at vokse i fremtiden,” sagde Perus præsident, Alan García Pérez, under åbningen af et vandværk i august. Han er dermed i tråd med regionens andre selvbevidste statsledere, der med enkelte undtagelser er færdige med at føre politik med hatten i hånden. Også i nødens stund ser man tendensen. Chile blev i februar ramt af et af verdenshistoriens voldsomste jordskælv, men daværende præsident Michelle Bachelet meldte klart ud, da USA’s udenrigsminister Hillary Clinton efterfølgende kom på sympatibesøg.

”Vi har kapaciteten til genopbygning,” fastslog chileneren med bestemt mine.

Krisen forbi

De latinamerikanske lande har noget at have selvtilliden i. Regionens lokomotiv, Brasilien, er den klart største aktør, men også Colombia, Peru, Chile, Argentina og Mexico er hastigt på vej frem.

Væksten i 2010 ligger ifølge prognoser på 3 til 7 procent i en tid, hvor de traditionelle stormagter kæmper med krise og kollaps af etablerede finansielle systemer. I Latinamerika har bankvæsnet ageret mere konservativt, bankkrak er undgået - og der har ikke været behov for gigantiske hjælpepakker al la USA og EU.

Recessionen har dog også ramt Latinamerika. Mexico har været særligt hårdt plaget, da 80 procent af eksporten ryger til USA, men landet har rejst sig flot med forventet vækst på 4-5 procent i år. Dels via øget samhandel med Kina, der er trådt ind på den regionale scene som en faktor sidestillet med USA og Europa.

Latinamerika redder EU

I Lima bestyrer forretningsmanden Diego de la Torre en byggevirksomhed med 250 ansatte. Desuden er han professor ved Universidad del Pacífico, og han er en af landets mange optimister. Diego de la Torre fortæller, at de studerende i dag ser det som en fordel at komme fra en af Latinamerikas vækstøkonomier.

”For ti år siden sagde de studerende: ’Jeg vil være succesfuld selvom jeg er fra Peru’. I dag siger de: ’Jeg bliver succesfuld, fordi jeg er fra Peru.’ Vi kan blive et af verdens rige lande om få årtier,” siger han entusiastisk.

Selvom selvtilliden i syd vokser, ved latinamerikanerne også udmærket, at de har et stykke igen, inden det bliver rigtig godt. Fattigdommen er stadig udbredt, og de ældgamle kulturelle forskelle består.

”De store demografiske forskelle mellem efterkommere efter europæiske indvandrere og de mange indianske efterkommere er stadig ikke overkommet i et land som Peru,” fastslår Diego de la Torre.

Det forhold forskelle forhindrer imidlertid ikke, at de latinamerikanske vækstøkonomier er med til at redde Spaniens pressede økonomi, hvilket var utænkeligt i sidste århundrede. Men siden store spanske virksomheder de seneste tyve år har investeret voldsomt i særligt Sydamerika, har man i 2010 set, at fx de to bankkoncerner Banco Santander og BBVA har reddet bundlinjen via vækst i deres forretninger i regionen, En vækst på henholdsvis 20 og 7,6 procent. Brasilien står for knap halvdelen af disse milliardfortjenester, mens resten er spredt ud på de små brødre. Andre spanske aktører er energikoncernen Repsol og telekommunikations-giganten Telefónica S.A., der også kan takke Latinamerika for en acceptabel bundlinje.

Faktaboks: ”De små brødre”

- Argentina: 41 mio. indbyggere. Negativ vækst i 2009: -2.8 procent. BNP: 549 mia. US$ (2009). Forventet vækst i 2010: 3-4 procent. Nøglesektorer: Landbrug og IT.

- Chile: 17 mio. indbyggere. Negativ vækst i 2009: -1.7 procent. BNP: 242 mia. US$ (2009). Forventet vækst i 2010: 4-5 procent. Nøglesektorer: Fiskeri og Mineindustri.

- Colombia: 44 mio. indbyggere. Vækst i 2009: 0.1 procent. BNP: 402 mia. US$ (2009). Forventet vækst i 2010: 2-3 procent. Nøglesektorer: Tekstiler og mineraler.

- Mexico: 111 mio. indbyggere. Negativ vækst i 2009: -6.5 procent. BNP: 1.465 mia US$ (2009). Forventet vækst i 2010: 4-5 procent. Nøglesektorer: Bilindustri og olie.

- Peru: 30 mio. indbyggere. Vækst i 2009: 0.9 procent. BNP: 251 mia. US$ (2009).

Forventet vækst i 2010: 5-6 procent. Nøglesektorer: Mineindustri og tekstiler.

Kilder: CIA World Factbook, Verdensbanken og IMF.

Muligheder og udfordringer

Latinamerika er en vidt udstrakt region med et enormt potentiale, der så småt er ved at blive forløst. Men store udfordringer består.

Af Ebbe Fischer

Fem muligheder

1. Verdenspriserne på råvarer stiger på lang sigt, og de latinamerikanske lande bliver bedre til at forarbejde dem. Latinamerika rummer nogle af verdens største naturressourcer. Området er enormt - og næsten uudtømmeligt for mineraler. Chile er fx et kobbermekka, og de chilenske minebørster udvinder en tredjedel af verdens kobber, mens Peru tager sig af knap ti procent oven i.

Kina benytter i stigende grad Latinamerika som strategisk ressourcebase for sin vildt voksende industri, der skriger efter mineraler. Ofte er naturalierne imidlertid svært tilgængelige, og derfor skriger mineselskaber, landbrugssektor og olieselskaber på ekspertise. Danske selskaber er blandt dem, der leverer varen.

2. Handlen med Asien er voksende. Det forhold repræsenterer nye muligheder og et historisk skift for Latinamerika. Epoken med USA som altdominerende hegemon er forbi. Regionen handler i dag lystigt med både USA, Europa og Asien. Og mens de to førstnævnte er i krise og i bedste fald præsterer moderat vækst, trækker Kinas voldsomme fremgang Latinamerika med. Sidste år overhalede kineserne amerikanerne som Brasiliens vigtigste handelspartnere.

3. Regionen er stabiliseret - i store træk, siden de mange urolige årtier i sidste halvdel af det 20. århundrede. Dermed kan virksomheder, der går ind i Latinamerika, nemmere langtidsplanlægge. Imidlertid er der stadig usikkerhedsfaktorer flere steder, og visse lande agerer fjendtligt over for globaliseret handel.

Hvis et marked er problematisk - som fx Venezuela under Hugo Chávez - så bliver det tabte ofte hentet ind andre steder - fx i nabolandet Colombia. Et land, der har fået rimeligt styr på de interne problemer, og som i dag er langt mere stabilt og åbent end de fleste europæere forestiller sig.

4. Grøn energi er i eksponentiel vækst i Latinamerika. Energi fra vind, vand og sol bliver i stigende grad omsat til grøn energi. Brasilien er desuden verdens førende inden for biobenzin. Alle tankstationer i Brasilien tilbyder produktet, og otte ud af ti nyindregistrerede biler i er udstyret med den såkaldte flex-fuel motor, der kan køre på forskellige blandinger af benzin og bioethanol.

5. Kulturel ballast. Latinamerika rummer en række ældgamle, mytiske kulturer. Inkaerne, mayaerne og aztekerne opbyggede storslåede civilisationer og riger, der strakte sig over afstande, der kunne måle sig med Romerriget. Desuden er danse som fx tango og samba i dag populære over hele verden.

Kulturerne er omgivet af en global fascination og mystik, og det kan udnyttes via turisme og international populærkultur. Dels kommercielt og dels til at motivere befolkningerne med følelsen af, at de bidrager til verdenskulturen.

Fem udfordringer

1. Narkoproduktion og transport af stofferne er en multimilliardforretning, som millioner af mennesker lever af. Men det er ulovligt, og det har skabt krigslignende tilstande i dele af regionen. Særligt i Mexico, hvor krigen raser i den nordlige del af landet, hvorfra stoffer strømmer til det store amerikanske marked. Krigen mellem staten og narkokartellerne har kostet over 28.000 mennesker livet, siden Mexicos regering erklærede offensiv mod narkokartellerne i 2006. Gangsterne har slået igen i et omfang, der har fået præsident Felipe Calderon til at åbne for en diskussion om at legalisere stofferne.

De brutale narkobander kæmper dels indbyrdes og dels med regeringen, og de skyr ingen midler. Talrige politikere, politifolk og journalister er faldet for deres kugler, og krigen spreder sig så småt sydpå, men de mærker endnu ikke noget til den i Mexico City. I Colombia har en militær offensiv fra regeringen derimod fået bugt med usikkerheden. Narkokarteller og guerillaer er fordrevet til afsidesliggende jungleområder. Men de rumsterer stadig.

2. Fattigdommen i regionen er faldende, men den er stadig enorm. Typisk lever mindst 1/3 af indbyggerne i et latinamerikansk land i fattigdom, mens samfundets elite svælger i luksus. Det skaber grobund for sociale konflikter, øget sikkerhedsrisiko og parallelle økonomier i form af fx byttemarkeder, der fungerer uden penge og er med til at undergrave økonomien.

3. Infrastrukturen er udbygget voldsomt og repræsenterer muligheder. Men eksperter kritiserer alligevel regeringerne i regionen for ikke at gøre nok.

Eksempelvis har Brasilien det laveste niveau for investering i infrastruktur (målt som procentdel af BNP) af de fire BRIK-lande, ifølge en rapport fra Morgan Stanley. Brasilien har de seneste fem år kun investeret 17 procent af BNP. De tilsvarende tal for rivalerne er 44 for Kina, 38 for Indien og 24 for Rusland.

Brasilien er dog i gang med store projekter op til VM og OL, som sambalandet afholder i 2014 og 2016. To begivenheder, der vil trække hele Sydamerika frem.

4. Korruptionen er omfattende. Problemet har været udbredt siden spanierne kom og gjorde korruption til en offentlig accepteret del af det bureaukratiske system. I dag er en udbredt holdning, at lidt ekstra oven i hatten er et personalegode. Korruptionen sænker processerne voldsomt – udover det åbenlyse værditab og moralske forfald.

5. Uddannelsesniveauet er lavt, set med europæiske øjne. Ifølge mange eksperter er uddannelse nøglen til at få løst mange andre problemer. Desuden er seksualundervisningen utilstrækkelig. De fattige slumkvarterer vokser eksplosivt – og mange børn vokser op under kummerlige forhold uden udsigt til arbejde og et anstændigt liv.