Præsident CFK bokser med pressen

Argentinas præsident har længe ligget i åben krig med pressen. 

BBC rapporterer

Baggrund på latin-amerika.dk

Analyse fra Kr.Dagblad: Demokratierne har slået rod i Latinamerika de seneste årtier, men flere regeringer strammer kontrollen med pressen – særligt i Sydamerika, hvor presseorganisationer blæser alarm.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Af Ebbe Fischer

Historien begynder med militæret. Generalerne sad på magten i Sydamerika i store dele af efterkrigstiden; det ene militærdiktatur afløste det andet, autoriterne var stærke, og kun få stillede spørgsmål. Demokratierne vendte tilbage i løbet af firserne, men en række folkevalgte præsidenter har alligevel haft svært ved at holde fingrene fra den frie presse på det seneste.

Argentinas præsident Cristina Kirchner gennemførte i december et kontroversielt lovforslag, der giver regeringen kontrol over papirforsyningen i landet. Sagen er et direkte opgør med et kontroversielt ejerskifte under det sidste militærdiktatur, der styrede landet fra 1976-83 - og dræbte op mod 30.000 systemkritikere under den såkaldt beskidte krig. Dengang fik Argentinas mediemastodonter, Clarin og La Nacion, aktiemajoriteten over landets store papirfabrik ’Papel Prensa’. Og kontrollerer man dén, kontrollerer man i vidt omfang den trykte presse i landet, fordi ejeren kontrollerer pressens adgang til papir. Regeringen har nu beordret fabrikken til at operere med maksimal kapacitet indtil videre.

Forløb ejerskiftet af fabrikken normalt i halvfjerdserne? Eller var ejerskiftet en konsekvens af afpresning og vold under diktaturet? Clarin og La Nacion hævder det første. Regeringen det sidste.

Cristina Kirchner siger, at hun blot rydder op i obskure ejerforhold, der kom i stand via bestialske metoder, og det synspunkt har en vis støtte i befolkningen, men flere presseorganisationer kritiserer Kirchner-regeringens tiltag. De mener, at den nye lov er et forsøg på at kontrollere en krigerisk presse, der bl.a. kritiserer regeringen voldsomt for at manipulere med inflationstallene.

Direktøren for den inter-amerikanske presseorganisation, Gustavo Mohme, kom i slutningen af januar med et voldsomt udfald mod den argentinske regering.

”Den nye lov er et alvorligt slag mod den frie presse. Traditionelt har restriktioner på adgang til papir været et middel til at undertrykke og stoppe kritiske røster i regionen. Loven bringer minder om andre og mørkere epoker i Argentinas historie, fordi den begrænser argentinernes ytringsfrihed,” siger han og henviser til en latinamerikansk deklaration fra 1994, der skal sikre og beskytte den frie presse.

”Fri adgang til papir garanterer - i henhold til Chapultepec-deklarationen – de internationale standarder for presse- og ytringsfrihed,” siger han.

Gustavo Mohme ligger på linje med de fleste iagttagere, der mener, at regeringen forsøger at lukke munden på pressen, fordi journalisterne påpeger svindel og korruption på en række niveauer i administrationen.

Også Ecuador står på den sorte liste. Gustavo Mohme kritiserer en ny valglov, som præsident Rafael Correa har gennemført, og som trådte i kraft d. 4. februar i år.

Loven begrænser nemlig journalisternes muligheder for at dække valgkampe. Og Rafael Correa forventes at søge genvalg, når præsidentvalget løber af stablen næste år, selvom han endnu ikke har offentliggjort sit kandidatur.

”Loven er et direkte angreb på ytringsfriheden og på offentlighedens krav på at blive informeret,” siger Gustavo Mohme.

Andre presseorganisationer har ligeledes kritiseret reformen, fordi den – ifølge organisationerne – giver regeringen ret til at udøve censur under valgkampen. Carlos Lauria er seniorkoordinator for presseorganisationen ‘The Comittee to Protect Journalists’, der har base i New York. Hun er stærkt utilfreds med Ecuadors nye valglov.

”Vi fordømmer loven, fordi den effektivt kan forhindre rapportering fra valgkampen i tre måneder op til valgdagen. Loven repræsenterer det seneste skridt i pressefrihedens indskrænkelse (i Ecuador) under Correa,”  siger hun.

Venezuela præsident Hugo Chávez er ligeledes blevet skarpt kritiseret for at indskrænke pressens rettigheder. Han har været præsident siden 1999, er genvalgt to gange, og har været bannerfører for ’det 21. århundredes socialisme’. En idelogi, der eksproprierer privat ejendom, undertrykker medierne og i et vist omfang giver værdierne til de fattige. Det er en model, som Bolivia og til en vis grad Argentina også følger. Modellen har imidlertid et problem. De lande, der har en mere liberal indgang til pressen og markedet fungerer i reglen bedre økonomisk, og det har latinamerikanerne efterhånden opdaget.

Trods de høje bølgeskvulp er demokratierne i store træk intakte og relativt stærke i Sydamerika. Et militærkup i et toneangivende land vil være en sensation. Imidlertid er der tale om unge demokratier, og da Cristina Kirchner i 2008 stillede op til pressekonference, var det første gang siden 1999, at nogen argentinsk præsident havde udsat sig selv for den ubehagelighed at blive konfronteret med spørgsmål, der ikke var aftalt på forhånd. Normalt stiller Argentinas præsident sig nemlig bare op og snakker. Analytikere påpeger, at diktaturerne jo kun er få årtier væk, men netop derfor er der også grund til bekymring over tilbageslag i de erhvervede demokratiske rettigheder, påpeger presseorganisationerne.

De fleste lande ser imidlertid mod regionens supermagt Brasilien, der buldrer frem som en global mastodont med et gigantisk potentiale. I januar overhalede brasilianerne Storbritannien som verdens 6. største økonomi, og da Peru i maj sidste år valgte Ollanta Humala som præsident, tøvede han ikke med at erklære, at han vil være ’den nye Lula’ – med henvisning til Brasiliens eks-præsident Luiz Inácio ”Lula” da Silva. Lula var Brasiliens præsident fra 2003-2011, og han gjorde en dyd ud af at overholde demokratiets - og markedets – spilleregler. Den taktik har givet sambalandet en økonomisk fremgang, der har gjort de fattigste rigere. Og den taktik forsøger en række andre lande nu at kopiere. Lulas afløser – Dilma Rousseff - har ført hans linje videre, og på sin første udlandsrejse balancerede hun på kanten af god diplomatisk tone. Hun var nemlig landet i Buenos Aires, og hun havde et vigtigt budskab med til den store nabo i syd.

”Man må respektere spillereglerne,” formanede Dilma.