De kalder dem barra bravas. De magtfulde fans, der via et system af afpresning og korruption har magt i de argentinske storklubber. Selv i Latinamerika - helt usædvanligt.

Artikel fra juni 2009

Magtfulde hooligans

Når Huracán og Vélez i dag afgør mesterskabet i Argentina, sker det i skyggen af det seneste blodige opgør. Los barra bravas kæmper internt om penge og prestige, og i sidste spillerunde måtte to mand lade livet. Det handler om magt over tribunen.

Af Ebbe Fischer

BUENOS AIRES: Søndag d. 21. juni 2009 kl. 20:40 sidder Fernando Respiris i sit hus tæt ved stadion i det sydlige Buenos Aires. Hans hold - Huracán - har netop vundet 3-0 over Arsenal, og det ligner det første mesterskab siden 1973.
   Det er en god dag.
   Fernando Respiris er bror til ”El Cone”, som leder klubbens barra brava (fangruppe, red.), og familien støtter klubben. Men pludselig er freden forbi.

En gruppe fans fra Huracán larmer i gaden uden for, og de angriber huset. De slår sig igennem hoveddøren, og trækker deres pistoler i stuen. Fernando Respiris dør inden ambulancen når hospitalet.

Han blev 32 år.

   Bror til chefen; det er et velkendt motiv i de interne kampe, når oprørske fraktioner går efter magt og penge på de hardcore tribuner i Argentina. Los barra bravas er skånselsløse, og cheferne scorer kassen på billetter, parkeringsafgift og sågar spillersalg. Argentinsk presse antager, at El Cone tjener 60.000 kr. om måneden.

   Topklubberne er under massivt pres fra barra’en, og hvis ikke præsidenten makker ret, kommer han – eller hans familie – gerne ud for en ulykke. Han makker ret. Og terrorsystemet har spredt sigtil alle argentinske topklubber.

Øje for øje
   El Cone bliver rasende, da han hører om broderens død. Han beordrer straks gengældelse, og en snedig plan bliver sat i værk. Samme aften kl. 22 går håndlangere fra Huracáns etablerede barra ind i slumkvarteret La Zavaleta - og skyder den unge kvinde Fernanda Nievas i benet. Hun er kæreste med Orlando Sosa, som er en af de fem formodede ledere af den oprørske fraktion i Huracán.
   Barra’en vil fremprovokere en reaktion, og hendes kæreste bringer hende til hospitalet i en slidt Volkswagen Senda. Tæt ved midnat bliver Orlando Sosa skudt ned ved indgangen til hospitalet. Han blev 30-årig. Barra’en når også at sætte ild til hans Volkswagen, inden de forsvinder i mørket.
   Dagen efter flyder aviserne over med artikler om opgøret, der langt fra er enestående, men to døde på en enkelt søndag er alligevel usædvanligt. Den store argentinske avis La Nacion skriver i en leder under overskriften: ”Barrabravisme – barbariet fortsætter”.
   ”Ingen klubber kan erklære sig uberørte af denne sociale sygdom. Tværtimod ser vi fænomenet sprede sig. Los barra bravas overlever og vokser takket være klubledere, der beskytter dem.”
   Avisen er desuden ude med riven efter justitsminister Aníbal Fernández, der udtaler, at episoden intet har med fodbold at gøre, fordi drabene finder sted langt fra stadion. Det samme siger klubben. Imidlertid er alle klar over, at drabene er en udløber af en batalje på den hardcore tribune under søndagens kamp, siden den oprørske fraktion blev tvunget til at trække sig. Og offentligheden ved også, at det handler om at få snablen ned i klubkassen.

   Ironisk nok vokser volden proportionalt med Huracáns succes. Flere vundne kampe, giver flere tilskuere, der giver flere penge at fordele. Og barra’en tager sin del. Det handler om pesos, og derfor er de rigeste klubber også de hårdest ramte af barbariet. Argentinas to ledende klubber - River Plate og Boca Juniors - er en sand lækkerbisken for enhver seriøs barra brava.



Gonzalo er fra River
   Solen skinner fra en skyfri himmel, da de hvide spillere løber ind på et billardtæppe af en bane til dagens superklassiker mod Boca Juniors. El Monumental er nationalstadion, og de 66.000 tilskuere eksploderer i et hav af larm, røgbomber og konfetti. Det er Rivers bane, og højt over græsset står: ”El mas grande. Lejos.” Den største. Klart.
   Det er ikke ydmyghed, der kendetegner millionærerne fra River Plate. Klubben med flest argentinske mesterskaber. Og klubben med de måske største problemer på tribunen. Noget er nemlig ikke helt, som det skal være. Vi er tilbage i oktober 2007, og bag det ene mål blafrer et stort banner i vinden. En smilende ung mand er tegnet i flotte farver, og teksten siger:
   ”Gonzalo es de River”
   Gonzalo Acro var løjtnant i en af to rivaliserende bander, der længe har kæmpet om magten. Den 6. august 2007 kom han gående ud fra et fitnesscenter i det nordlige Buenos Aires. To mand passede ham op og skød ham ned. Han blev 29 år. Banneret hænger i venstre side af den hardcore tribune; en tribune, hvor alle ved, at man også kan finde de ansvarlige for drabet. Det hænger som en bizar påmindelse om, at der under festen gemmer sig en sydende magtkamp, som hvert øjeblik kan eksplodere. Men i dag er det kun fest. River vinder kampen 2-0, og tribunerne gynger under vægten af glade hinchas. De hårdeste kampe foregår i det skjulte, men der er undtagelser.

Ballade i Vélez
   I foråret 2008 bliver River Plate ramt af karantæne. For anden gang inden for otte måneder har et væbnet opgør udspillet sig i klubbens kældre under El Monumental. Indenrigsministeriet beslutter, at River skal forvises fra arenaen i tre kampe, og klubbens fans må nu tage lidt ud af byen til Vélez stadion. Det bremser ikke volden.
   Søndag d. 30. marts 2008 bliver en trist dag i argentinsk fodbold. Kort inden kampstart kommer lederne af barra’en som altid magtfuldt væltende ind på stadion - omgivet af bomstærke, tatoverede stormtropper. Deres pladser er reserverede. Bag målet, midt for. Men noget er helt galt. Pladserne er ikke tomme. På denne solrige forårsdag syd for ækvator har en oprørsk fraktion placeret sig midt på området; bag målet, midt for - og dermed har de overtaget magten over Rivers barra.
   Det er uacceptabelt. Barra’en går direkte på udfordrerne, og kampen bliver fanget af TV. Bælter, knytnæver og knive bliver trukket. Og pludselig triller en hårdt såret mand hjælpeløs ned ad den stejle tribune for snurrende TV-kameraer. Omkring 500 barra bravas kæmper i nogle lange minutter, mens 800 udkommanderede betjente står passive uden for stadion. Udfordrerne bliver fordrevet.
   Dagen derpå undrer medierne sig over politiets passivitet, og affæren bliver set som et nyt bevis på, at man ikke kan overlade al sikkerhed til politiet i Argentina. I et samfund med svage institutioner og udbredt korruption udgør barra’en en organiseret magtfaktor, der bliver brugt som tæskehold og sikkerhedshær.

Zona liberada
   Lederen af barra’en er berømt. Han er i avisen, fordi han er en del af historien, og han giver autografer, fordi han er en del af klubben. Og når han ryger i fængsel kommer spillerne på besøg.
   En af de mest berømte ledere er Boca Juniors’ Rafael Di Zeo. I 2008 røg han i fængsel for en voldssag, og kort efter fik han besøg af stjernerne i spjældet. Uden for murerne udbrød den forventede magtkamp, og det endte med, at opkomlingen Mauro Martin stod med kontrollen over Bocas barra, 12’eren. Det er svært at styre en gruppe hardcore barra bravas fra en plads i skyggen, men Rafael Di Zeo havde en plan. Han satte en håndlanger ind, der i Argentina blev kendt som ”El Uruguayo”, som holdt sammen på modstanden mod Mauro Martin.
   Vi springer til marts 2009. Di Zeo er på vej til prøveløsladelse og de fleste analytikere regner med, at han går efter at genoptage sit profitable lederskab over Bocas barra brava. Men angreb er det bedste forsvar, og to dage inden Di Zeo slipper ud af fængslet, kommer det. Mauro Martin bestikker politiet, som giver fri bane et par timer. Zona liberada - fri zone - tæt ved stadion. Da El Uruguayo går ind på en stor McDonnalds med sit slæng, kommer Mauro Martins folk kørende i biler, springer ud – og skyder løs. En barra brava bliver hårdt såret, mens en uskyldig 83-årig dame får en kugle i benet.

   Dagen derpå udkommer sportsavisen Olé med et stort billede af Rafael Di Zeo på forsiden.
   ”Tolv skridt fra døden,” står der, og Di Zeo fylder godt i mediebilledet et par dage. Siden har roen sænket sig over Bocas brava, men volden blusser konstant op andre steder.
   Senest i Huracán, der med dagens storkamp oplever den største sportslige succes siden 1973. Vélez tager imod i en direkte finale om guldet. Vinder Huracán, vil sejren give flere penge i klubkassen og barra’en vil kræve sin del. Og sådan kører det, indtil nogen gør noget, som La Nacion påpeger efter de seneste fodbolddrab i Buenos Aires.
   ”Hvis denne episode ikke fører til handling fra de ansvarlige, er der kun lidt håb om, at der en dag er nogen, som tør gøre op med dette udyr,” skriver avisen.

Læs mere: www.ole.clarin.com
www.lanacion.com

Verdens hårdeste hooligans

- Los barra bravas, kalder de dem; de højtråbende fangrupper, der skaber stemning fra deres plads bag målet. Men i Argentina udgør de også en mafia.

- Hver barra har en leder, som står bag målet og styrer sin hær af hooligans. De afpresser klubben og lederen er en rig. Derfor er der kamp om lederposten.

- Lige inden kampstart skaber en række håndlangere adgang til den midterste sektion bag målet. Med vold og magt. Hvis nogen har taget barra’ens pladser er der ballade.

- Hvordan bliver man leder? Man samler en hær af hooligans, der kan hjælpe en i gadens parlament. Det er jungleloven, der gælder.

- Hvorfor gør myndighederne ikke noget? Det er svært. Argentina er et af de mest korrupte lande i Latinamerika. Og korruption og afpresning har forplantet sig til fodboldbranchen.



De hårdeste opgør

Herunder følger de mest kendte magtkampe de seneste par år:

- 6. august 2007. Gonzalo Acro bliver skudt og dræbt på åben gade i Buenos Aires - som led i en magtkamp i River Plates barra brava.

- 30. marts 2008. River Plate spiller hjemme. Lige inden kampen bryder magtkampen ud på ny i et stort knivstikkeri bag det ene mål. En unavngiven person ender i koma.

- 15. marts 2009. Politiet glimter ved deres fravær, da to grupper fra ”La 12”går løs på hinanden tæt ved Boca Juniors hjemmebane La Bombonera. To ramt af skud, og en ukendt person ender i koma.

- 22. juni 2009. Oprør i Huracáns barra. Orlando Sosa og Fernando De Respiris bliver skudt og dræbt.



Fem gode råd på stadion i Buenos Aires

1. Lad være med at stille dig på det tomme område bag målet. Det er reserveret, og barra’en kommer snart væltende. Løb!

2. Du kan godt købe billetter på det sorte marked. Men undgå de skumle baggårde.

3. Barra’en jubler hidsigt under kampen. Hop med!

4. Når du læser om zona liberada i avisen, så tro ikke, at det handler om frigjorte hippier. Barra’en har købt politiet ud af en zone. Bliv væk!

5. Kandidaterne til næste klub-præsidentvalg har hængt plakater op, og NU er det slut med korruption, lover de. Tro dem ikke.