|
Amazonas er Brasiliens største stat. Hovedbyen Manaus (1,5 mio. indb.) er base for de fleste ekspeditioner og i sig selv en oplevelse. Herfra boomede slut 1800-tallet gummi-boom, drevet frem af amerikanske Charles Goodyear og irske John Dunlop. Det gav Amazonas og særligt Manaus et enormt drive, der først drev over med briternes gummitræplantager i Sydøst-Asien. Under Anden Verdenskrig fik Manaus en kort renæssaince pga de allierede styrkers gummibehov.
Brasilien har helt op til i dag en særlig følsomhed overfor udenlandsk indblanding i området pga det enorme biodiversitet. Udenlandske firmaer skal have en særlig tilladelse for at drive virksomhed her.
Læs mere om den truede regnskov Amazonas på latin-amerika.dk og BBC
En tur til Manaus og Amazonas bør indeholde en tur til naturreservatet Mamirauá og med lidt held se Uakari-aben. Også området omkring Boa Vista er godt til udflugter og camping. En flodtur med hængekøje som seng er næsten et must, husk myggesprag/net. En nat i en hytte i udkanten af Manaus. Tjek Amazonastur, der er statsligt med årtier i Manuas.
Kuriøsiteter:
 
- Guaraná-frugten: Sateré-Maué stammen tror, at de nedstammer fra guaraná-træet. Drikkes i dag over hele Brasilien og indeholder mere koffein end kaffe. Siges at være god mod dårlig blodcirkulation, diarré og tømmermænd. Resten af verden kender læskedrikken Antárctica Guaraná
- I dag flyder Amazonas mod øst og Atlanterhavet. Men dens farver ligner mere Stillehavet, og forskere har bevist, at den tidligere flød mod vest og Stillehavet, indtil Andesbjergene som verdens yngste bjergkæde rejste sig for 15 mio. år siden. Dét skabte i mange år et enormt oversvømmet område, indtil Amazonas "brød ud", der hvor den i dag løber ud i Atlanterhavet omkring byen Santarém. Floderne er enten brune, sorte eller klare

- Yanomami-indianerne, i området mellem det nordlige Amazonas og Venezuela, er samtidig en af områdets største nomadestammer. Helt frem til 1950 levede de i fred for omverdenen. Siden er de blevet filmatiseret og beskrevet i utallige bøger. I 1991 fik de deres eget territorium, Terra Indígena Yanomami, på 96.650 km2. To gange Danmark.
|