WILD BUNCH! Sundance Kid nederst tv., Butch Cassidy nederst th.

De to outlaws, Butch Cassidy & Sundance Kid, gemte sig fra 1903-08 i det sydlige Argentina. De var jaget vildt efter en række spektakulære togrøverier i 1890ernes USA. I Patagoniens forsøgte de sig som kvægdrivere - men fik revolverkløe.

Tag med Rune V. Harritshøj på radioreportage - Verden Kort P1

Se "bjerge & ski" og blog "hvaler i sigte"

Hele historien om Sundance & Cassidy på latin-amerika.dk

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vestens vildeste på evig flugt

Artikel til Illustreret Videnskab Historie

Det vestlige USA, 1890'erne: Vejrbidte mænd på hesteryg styrer de enorme kvægbestande og behersker den uendelige prærie. Nogle gør oprør og tager for sig af rigdommene, og Butch Cassidy og The Sundance Kid er iblandt dem. De ved, at ingen kan stoppe dem. Endnu. Men lovens lange arm strammer snart grebet om Vestens sidste vilde cowboys.

Af Ebbe Fischer

Baggrund: Butch Cassidy har skabt en løst organiseret røverbande, The Wild Bunch, der terroriserer den vestlige del af USA med en lang række røverier.

Forløb: Myndighederne får i samarbejde med private detektivbureauer opsporet banden, og

lederne flygter til Sydamerika.

Konsekvensen: Det bliver aldrig rigtig vildt igen i den vestlige del af USA. Staten har nu kontrollen over den uendelige prærie.

Støvet hvirvler op omkring hestenes hove og solens stråler skærer i øjnene på de tre mænd, som rider ind langs de små træhuse i Montpelier. Den søvnige westernby i det sydøstlige Idaho er rolig. Enkelte folk defilerer omkring på gaden. Vi skriver d. 13. august 1896, og ingen tager notits af de nyankommne. Montpelier er vant til cowboys på gennemrejse, på udkig efter arbejde på en ny ranch, på jagt efter kvinder og eventyr.

Butch Cassidy, Elza Lay og Bob Meeks er alle omkring 30 år gamle. De bærer ridebukser i læder og cowboyhat. Seksløberen hænger langs siden som et accepteret og uundværligt værktøj på prærien. De er hærdede mænd, vant til livet i ødemarken, vant til udmarvende rejser over enorme afstande, vant til truslen fra indianerstammer, vant til at leve som ensomme kvægdrivere på hesteryg i en tid uden biler. De er vant til Det Vilde Vesten.

Hestene vrinsker utålmodigt foran saloonen, inden de bliver spændt fast og mændene går ind og ser sig omkring i den søvnige bar. Barmanden ser afventende på dem. De sætter sig i baren med udsigt til Montpelier Bank på den anden side af gaden. Den er et let bytte for garvede lovløse.

Efter den første drink rejser Cassidy sig roligt og går ud på gaden. Han går diskret frem og tilbage foran banken og noterer sig, hvor personalet sidder. I saloonen instruerer han de andre og de giver sig til at vente. De har tid nok. Den ene drink tager den anden i den halvtomme saloon. Lige inden lukketid ser de to velklædte bankmænd gå ud på gaden, hvor de stopper og småsludrer. Der er ingen tid at spilde. Cassidy og Lay går hastigt ud af saloonen og med seksløberen under jakken når de hen til de to mænd. De tvinger dem ind i banken, placerer dem med hovedet mod væggen og fylder hastigt en sæk med penge og guld, inden de løber ud på gaden. Meeks holder hestene klar og de tre lovløse cowboys springer op på deres heste og rider mod vest i højt tempo, mens støvet hvirvler op omkring dem. Bag dem hører de bankens ansatte løbe ud på gaden.

”Røvere! Stop dem!” - skriger de.

Men de lokale kigger bare forvirrede på hinanden. Hestene langs vejen forbliver fortøjret til træpælene. Sherif Davis har vagten. Og der går en rum tid, inden han får mobiliseret en flok mænd til forfølgelse. Da er det for sent. Cassidy og hans mænd er over alle bjerge; på vej mod en øde dal på grænsen mellem Utah, Wyoming og Colorado. Et perfekt refugium. Et af bandens vigtigste gemmesteder - Brown's Hole.

The Wild Bunch

Harry Alonzo Longabaugh er en høj mand i slutningen af det 19. århundrede. Han måler hele 185 centimeter og har et kraftigt overskæg, mørkt hår, og en aura af autoritet omkring sig. Han er vant til at klare sig selv. Siden han som bare 20-årig røg 18 måneder i Sundance-fængslet i Wyoming for hestetyveri i 1887, er han blevet kendt som The Sundance Kid – eller bare Sundance - blandt vestens lovløse.

Sundance er en dygtig cowboy. Han er en fantastisk rytter, der formår at styre de store kvægbestande, og en mand, der kan få job på de store ranches, når han vil. Godsejerne spørger ikke efter straffeattest, men ser blot mændene an. Og de lovløse stjæler ikke fra deres arbejdsgivere. Det er imod deres æreskodeks. Røverierne går i stedet udover banker og togtransporter.

Kort efter bankrøveriet i Montpelier bliver Sundance rekrutteret af Butch Cassidy til sin løst sammensatte bande The Wild Bunch på omkring 20-30 lovløse. De sidste ti år har de hærget vesten, og de har skabt et berygtet navn og udviklet et avanceret net af gemmesteder på ranches og i klipper, fra nord til syd i hele det øde vesten. De skiftes til at lave røverier, og Cassidy er ikke altid selv med, men han er som regel med i planlægningsfasen. Han er hjernen bag. Og offentligheden ved det. Han er eftersøgt og ”Wanted” plakater er klasket op i saloons og på togstationer i flere stater. Dusøren er på 4000 US$, død eller levende.

Præcis hvordan og hvornår Sundance træder ind i The Wild Bunch er uklart, men han er nu en del af Butch Cassidys røverbande. De to skal blive cowboyæraens mest berømte duo - frontfigurerne i den mest succesfulde røverbande, Vesten har set. En flok utæmmede cowboys.

Minerøveriet

Den store kulmine Castle Gate i det østlige Utah er deres næste mål. Cassidy udvælger igen Elza Lay og Bob Meeks til aktionen. Sidstnævnte skal dog bare stå klar med heste i nærheden. Cassidy har tidligere afstået fra røverier i sin hjemstat, hvor han er et kendt ansigt, og han er lidt nervøs. Men byttet er for oplagt til at ignorere. Castle Gate er nemlig en driftig mine, og hver måned kommer minearbejdernes lønninger ind i byen med tog. Det er en invitation.

Lidt over middag den 21. april 1897 skærer den karakteristiske lyd af dampen fra et kraftigt tog sig igennem bjergene langs minebyen Castle Gate. Lay og Meeks står klar på deres poster. Solen hamrer ned over det nøgne, bjergrige landskab og en svag vind lægger sig kælent langs kinderne. De lokale i det lille samfund har hørt om Butch Cassidy, og den forløbende uge har de set endnu en gal cowboy, der laver mærkelige tricks med sin hest. Men de har ikke genkendt manden, der nu har lært sin hest at stå helt stille ved lokomotivet. Nu venter han på hesteryg ved perronen.

Toget triller langsomt ind som en lille brik i et enormt logistisk puslespil. Dampen oser fra lokomotivet, der pruster efter den lange tur, mens passagerne stiger ned på den lille perron. Cassidy bliver på hesten og ser en række store postsække blive losset ind i ventende hestevogne, men ingen pengesække endnu. Hvor er byttet?

Pludselig ser han tre mand på vej op ad en udvendig trappe 50 meter fra jernbanen. Kontoret ligger ovenpå en lille købmand og hver mand har en stor pengesæk under armen. Det er lønningerne til de mange minearbejdere! Cassidy rider hastigt over til kontoret og får nu følgeskab af Lay. De når frem til mændene på få sekunder og Cassidy stikker en pistol i siden på den forreste mand, der instinktivt forsøger at buse videre. Lay må slå ham hårdt med seksløberens skaft, inden de tre minearbejdere modvilligt afgiver deres sække. Pludselig kommer to mænd ud fra købmanden.

”Gå ind igen forbandende svin! Eller jeg fylder jeres hjerner med varmt bly!” - skriger Lay hidsigt.

Chokerede adlyder de to lovlydige cowboys, og heller ingen af de få mennesker på stationen gør noget for at stoppe de lovløse, som bakser et øjeblik med at få de tunge sække op på hestene, inden de rider bort i en sky af støv. De har sat kurs mod en ranch ved det isolerede Robber's Roost prærieområde. Meeks står lidt væk med friske heste, og de tre lovløse er snart i sikkerhed.

Ved Castle Gate forsøger de at telegrafere til sheriffen, men forgæves. Kablet er skåret over. Linjen død. Og The Wild Bunch er over alle bjerge. Ordensmagten ved udmærket, at banden gemmer sig i det enorme område omkring Robber's Roost, men de kan ikke gør meget ved det. Sheriffen mangler mandskab og lokalkendskab. Dagen efter skriver Utahs førende avis, The Tribune, om røveriet.

”Hvis det er banden fra Roober's Roost, der står bag gårdsdagens røveri, kan kulselskabet glemme alt om at se pengene igen. Røverne er for velorganiserede og prærien er for stor og for øde. Det vil ende galt for sheriffens folk , hvis de forsøger at opspore røverne.”

I Roober's Roost er Cassidy og har hans kumpaner i højt humør. Succesen er hjemme. De føler sig uovervindelige. Men de ved, at de er smartest at gemme sig en tid, indtil der er faldet lidt ro over sagen. De fortæller røverhistorier over ilden om aftenen, og de praler med de store bytte over for kammeraterne fra The Wild Bunch. Sundance slutter sig snart til dem og lytter med, mens bålet knitrer og stjernerne glimter langt over dem.

Cassidy, Lay og Meeks har landet guld, sølv og kontanter for over 7.000 US$. De er pavestolte. Efter et par måneder i Robber's Roost er det imidlertid på tide at lægge nye planer. Stormen er drevet over, og de planlægger andre røverier, men det er også på høje tid at få brændt nogle af de mange rare penge af.

Sejrsfesten

Morgensolen stråler indover Baggs i Wyoming, da otte mand fra The Wild Bunch rider ind i byen d. 29. juli 1897 med Cassidy og Sundance i spidsen. De har for en gangs skyld ikke tænkt sig at være diskrete, men skyder livligt op i luften; råber og griner - nu kan de endelig fejre de store kup med maner. De holder hestene ved Jack Ryan's Saloon og binder hastigt seletøjet fast til pælene. Med store smil og høje jubelskrig går de ind i saloonen.

Ejeren Ryan smiler ser med tilfredshed på de lovløse. Det er tydeligvis ikke er søndagsbørn, som er ankommet i hans søvnige saloon. De skyder vildt omkring sig, råber og skriger, men han ved, at de normalt ikke røver saloons. Tværtimod bliver han snart rigeligt kompenseret med én dollar pr. skudhul, og alene det bliver til rigtig mange penge for den glade ejer.

De lovløse bruger tre festlige dage i området og en formue på saloonen. Ryan ved lige så godt som alle andre, hvor pengene kommer fra, men han er ligeglad. Han bliver godt betalt. Og han skal blive en vigtig allieret for banden fremover. Da de otte lovløse erfarer, at den lokale sherif er ude efter dem, sporer de imidlertid hestene og rider til deres hide-out i Powder Springs, 40 miles væk. Festen er slut. Men den begynder snart igen.

The Wild Bunch har en god tid de følgende måneder, hvor de fester og bruger af pengene i de små præriebyer, men arbejdet og eventyret kalder snart igen. I august 1897 beslutter Sundance sig for at trække nordpå med med Harvey Logan og Walt Punteney. De vil røve banken i Red Lodge, Montana. Det er en smal sag, mener gruppen. De har endda fået så meget selvtillid, at de kontakter Sheriffen og foreslår ham at forlade byen et par dage mod betaling. Sherif Dunn accepterer, men i smug arrangerer han i stedet en varm velkomstkomité.

En stille morgen d. 22. september 1897 stopper den lovløse trio efter forsyninger i Lavina, i det sydlige Montana. De aner ikke, at ordensmagten er lige i hælene på dem og fortøjrer ubekymret hestene foran H.C. Jolly's Saloon. De betaler med en 2.5 dollar check fra et tidligere røveri, og kort efter rider de ud af byen i middagsolen med friske forsyninger i seletøjet og slår lejr ved bredden af en brusende flod. Sundance og Punteney er på vej ned efter vand, da sheriffens folk pludselig dukker op mindre end 100 meter væk.

”Overgiv jer frivilligt!” - brøler Sherif Dunn.

Men det har de lovløse ikke tænkt sig. Sundance og Puneney hopper hastigt i dækning og Logan trækker sin Winchester-pistol og begynder at skyde efter sheriffens mænd. En kort skudkamp følger, hvor Logan bliver skudt i hånden og Sundance i armen, inden de tre mænd alligevel overgiver sig. De er nu fanget hos sheriffen og hans følge af dusørjægere, som indkasserer den høje sum af 1875 US$.

Efter nogle uger hos Sherif Dunn bliver de overført til Lawrence County Jail, hvor de møder et andet bandemedlem, Tom O'day. En dommer kræver 10.000 US$ i kaution, og sagen ser svær ud. Men d. 31. august flygter de fire kumpaner fra det dårligt sikrede fængsel. De tager nogle heste og splitter op i to grupper for at forvirre forfølgerne mest muligt.

O'day og Punteny bliver hurtigt fanget igen, men Logan og Sundance slipper sydpå til Wyoming. Sundance får hurtigt arbejde på en vens ranch i Little Snake River Valley. Her puster han ud de næste måneder med almindeligt cowboyarbejde. Det var tæt på en lang fængselsstraf. Sundance har mærket, at lovens lange arm er blevet mere effektiv. Det skal blive en forsmag på fremtiden.

Jagten går ind

At nogle af mændene bliver fanget er ikke nyt for The Wild Bunch. Og det afskrækker dem ikke i første omgang. Men de mærker et øget pres, og de lovløse bruger nu tørklæder til at sløre ansigterne under røverierne. De ved , at de har fået det berygtede Pinkerton Detektivbureauet på nakken. Detektiverne fører nøje logbog over de lovløses bevægelser, og den 2. juni 1899 får bureauet en speciel sag at arbejde med.

På Wilcox Station i Wyoming bliver toget med en pengetransport fra Union Pacific Railway holdt op af seks maskerede mænd, anført af Sundance og Flatnose Harvey. De truer sig til en vogn med pengebokse, og for at få fat i værdierne sprænger de vognen i luften med dynamit. Braget giver ekko langt væk, og mens vognene stadig ryger bliver de tømt for værdier til den uhyrlige sum af 50.000 US$, et stort tab for jernbanen. Mændene fylder deres sække og flygter udover prærien, hvor de hurtigt splitter op som sædvanlig. Tre mand rider mod Hole-in-the-wall klipperne mod vest og andre tre rider sydpå.

Tilbae på prærien er passagerer og ansatte chokerede .De sprang vognen i luften! Men det lykkes at få det svært beskadigede tog sat i bevægelse, og ved næste station bliver et telegram sendt af sted til Union Pacifics hovedkvarter i Omaha, Nebraska. Ordlyden er klar:

”Hold-up en mil vest for Wilcox. Express-vogn sprunget i luften, postvogn beskadiget. Pengeskab sprunget i luften, indhold væk. Ingen tilskadekomne.”

Union Pacific har sit eget detektivkorps, og selskabets ledelse er rasende over de store røveri. Et samarbejde med Pinkertons detektiver kommer i stand. Sideløbende sætter dusørjægere med blodhunde efter de lovløse - og et kompagni fra hæren bliver endda sat ind i kampen for at fange den berygtede røverbande. Nu skal det være slut, i årevis har The Wild Bunch terroriseret vesten. Og banden har aldrig før oplevet en lignende eftersøgning.

Flatnose, Harveys og Sundance er flygtet sydpå. Undervejs bliver de angrebet af dusørjægere, og de må ved flere lejligheder skyde sig fri, inden de igen slipper væk igen. De har sat friske heste på en i forvejen veltilrettelagt rute, og til sidst lykkes det at slippe helt fri af forfølgerne mod sydvest. De har nu så mange penge, som de kan bruge i meget lang tid.

Men forfølgerne har ikke givet op. Pinkerton Detektiverne ligger nu inde med en lang logbog af præcise notater og vidneerklæringer. Sporene hober sig op.

Løkken strammer

Sundance, Cassidy og Will Carver sporer deres heste til galop hen over prærien den 19. september år 1900, mens morgenkulden bider i kinderne. De har opstillet et nyt mål. De tre lovløse ridder ind i byen Winnemucca, hvor de stopper ved saloonen. Deres heste fortøjrer de ved en købmandsbutik, lige bag ved banken. Her venter de roligt et par timer, inden de præcis kl. 12 beslutsomt går ind af bankens hoveddør med deres revolvere trukket. Carver holder døren, mens Sundance og Cassidy får en håndfuld mennesker hastigt op langs væggen.

”Gentlemen! Op med hænderne! Hurtigt og ingen larm!” - råber han.

Mens Sundance holder folkene på plads sparker Cassidy døren ind til bankdirektørens kontor. Direktøren er ved at forhandle med en hestehandler, og de to mænd ser overraskede op på Cassidy. Bandelederen er blevet vild i øjnene, høj af adrenalin, og han trækker en lang kniv.

”Mine herrer! I kan få en meget tæt barbering, hvis I ikke makker ret,” hvæser han. Direktøren skynder sig at række tre sække med guld frem til Cassidy, mens hestehandleren sidder som forstenet. Snart er Cassidy ude ved de andre igen, og de lovløse hiver fem gidsler med sig ud i baggården, inden de hopper over hegnet med guld og penge og binder det hele fast til hestene – og forsvinder i en støvsky ud af byen.

Hele røveriet har taget under ti minutter, og de er gået fremragende. Nu er det eneste problem, at guldet er tungt. Og når dusørjægerne får samlet sig, kan de måske indhente dem. De beslutter sig for at begrave guldet og hente det senere.

De tre mænd ridder dernæst mod øst så hurtigt remmer og tøj kan holde. Da de krydser grænsen til Idaho slår de lejr. En ny stat betyder nemlig nye love, nye sheriffer, og problemer for ordensmagten med koordination af efterforskningen. Det giver de lovløse lidt ro. De sætter sig og tæller pengene og samler så et stort bundt penge til en købmand i nærheden. Banden har tidligere tvunget manden til at udlevere hatte og mad, fordi de ikke havde kontanter på daværende tidspunkt, men Cassidy har højtideligt lovet, at de kommer tilbage. Han samler dobbelt så mange penge, som varerne var værd, og ridder forbi den forbløffede købmand. Cassidy og Sundance siger dernæst farvel til Will Carver og rider videre alene.

I mellemtiden arbejder Pinkerton detektiverne allerede tæt sammen med banken i Winnemucca. Dusøren på de lovløse bliver hævet til 10.000 US$ pr. mand, død eller levende.

Cassidy og Sundance er begyndt at overveje deres fremtid nøje. De ved, at deres bevægelser nu bliver fulgt meget tæt af detektiver og dusørjægere over hele landet, og en ny tanke begynder at tage form i deres hoveder. De har masser af guld og kontanter, og hvis de kan smugle bare lidt af de med sig, kan de få en rigtig god ny start i et land langt hjemmefra. Langt fra konstant flugt, tarvelige dusørjægere og måneder i obskure gemmesteder væk fra lands lov og ret.

De har set mange af deres partnere i The Wild Bunch blive dræbt eller fængslet. Ordensmagten er blevet mere organiseret og determineret, og Cassidy og Sundance har lange samtaler om fremtiden. Til sidst bliver de enige om at tage til Argentina. De aftaler tilmed, at de i Sydamerika skal over på den pæne side af loven.

Et par måneder senere finder Pinkterton detektiverne et gyldent spor. Saloon-ejeren Ryan, som blev rig på at huse de lovløses fester i sin saloon, er begyndt at handle med sort guld. Detektiverne opdager, at store mængder mørkt guld er blevet udvekslet på Ryans nye flotte Home Ranch Saloon, og det kan kun betyde én ting: Guldet har været gravet ned eller det er blevet beskadiget ved dynamiteksplosioner. Det må være det stjålne guld.

Mod New York

Cassidy og Sundance er på vej ud af landet. Men først vil de møde deres gamle kumpaner i Fort Worth, Texas. Hovedmedlemmerne i The Wild Bunch er nu samlet for sidste gang. Butch Cassidy, The Sundance Kid, Benjamin Kilpatrick, Will Causey og Kid Curry, der som den eneste har flere menneskeliv på samvittigheden. De fem indlogerer sig på et billigt hotel i byen.

Fort Worth er en vigtig stationsby, hvor store kvægflokke samles for at blive transporteret videre med tog. Byen er fuld af liv og perfekt til en farvelfest for den hårde kerne. Banden holder til i byens red light district, hvor de kan være rimelig sikre på anonymitet på trods af deres efterhånden store berømmelse. De fester igennem med sprut, bordeller og røverhistorier fra gamle dage. Ingen genkender dem, og de vækker ikke de mindste opsigt. Byen er helt vant til fulde cowboys på gennemrejse. Det havde kun været mærkeligt, hvis de havde opført sig pænt.

I år 1900 kan man mærke de nye tider i Fort Worth. Enkelte biler kører rundt i gaderne, og man kan få taget flotte fotografier i flere butikker. Særligt bilerne er et specielt syn for de udlærte kvægdrivere, der altid har anset hesten som de suverænt bedste transportmiddel. Nye tider er på vej, og de må indordne sig.

Lidt fra hotellet ligger et fotostudie, og de lovløse bliver under festlighederne enige om, at de må have et billede til minde om den vilde tid sammen. D. 21. november år 1900 stiller de op til fotografering i deres stiveste puds til ære for fotografen.

Billedet er siden blevet en klassiker i westernhistorien. Fotografen er nemlig så stolt af sit arbejde, at han sætter et ekstra eksemplar ud i vinduet som reklame. Et par uger senere går detektiv Fred Dodge forbi fotografens vindue. Han stopper, og ser forbløffet på billedet. Kan det virkelig være rigtigt? Butch Cassidy og hans kumpaner ser ham lige ind i ansigtet. Og så i søndagstøj! Sikke en mundering, langt fra det støvede cowboytøj, banden normalt opererer i. Han skynder sig at kontakte Pinkerton detektiverne, bestiller 50 eksemplarer af billedet - og udspørger fotografen om de lovløse. Sikke en gave.

Hvad Fred Dodge ikke ved, er, at banden har genkendt ham på gaden og har splittet op. De er på ny over alle bjerge. Cassidy og Sundance har sagt farvel til de tre andre, og de to eventyrere har forladt byen med kurs mod New York. Men ad hver deres vej. Sundance skal nemlig først forbi en kvinde i Pennsylvania.

The Sundance Kid tager mod nordøst. Over floder, gennem bjerge, over prærien. Hans mål er sin gamle forbindelse, Ethel Place i Pennsylvania, tæt ved New York State. Da hun ser ham, accepterer hun hans tilbud om at tage med til Sydamerika. De to ankommer til New York i midten af januar 1901. Parret indlogerer sig på et luksusherberg under navnene Harry og Ethel Place. Nu er det bare at vente på Cassidy. Risikoen for at blive opdaget i den pulserende storby er lille. De tourer New York i hestevogn, vandrer i parker, indånder luften ved havet. Byder livet. De er ikke vant til havluft. Undervejs får Sundance også lægelig assistance til et skudsår, der ikke er helet rigtigt.

Da Cassidy ankommer nogle dage senere indlogerer de sig alle tre på en suite på Manhattan, hvorfra de har udsigt til metropolens travle gader. Cassidy tager navnet James Ryan efter saloon-ejeren, som de gjorde rig i det vilde vesten.

Det er endnu engang lykkedes at snyde Pinkerton detektiverne. I mellemtiden leder landets bedste efterforskere efter dem i hele det vestlige USA. Bureauets ejer William Pinkerton skriver senere til sin bror Robert og brokker sig over, at de lovløse i februar 1901 leger turister i New York, mens detektiverne taber kostbar tid langt ude vestpå.

D. 20 februar 1901 går Cassidy, Sundance og Ethel ombord på den britiske damper Herminius. De tre amerikanere er klar til et liv i landflygtighed; de ser Frihedsgudinden blive mindre og mindre i det fjerne, mens havet langsomt omslutter horisonten til alle sider. Foran sig har de fire ugers sejlads på Atlanten. De har kurs mod Buenos Aires.

---

Sundance og Cassidy spredte frygt i Sydamerika

De to lovløse flygtede til Argentina og købte en gård langt ude i ødemarken. De ville være lovlydige. Men efter få år kedede de sig bravt og gik tilbage til den gamle livsstil.

Cassidy, Sundance og hans pige Ethel nåede Buenos Aires d. 23. marts 1901. Kort efter købte de en gård med 61 km2 jord i Cholila, i den sydvestlige del af landet, tæt ved Andesbjergene. En del af verden meget lig de uendelige vidder i USA.

Trioen pyntede gården med våben, lassoer, indrammede billeder - og de holdt hjemmet meget rent. De begyndte også at tale lidt spansk, og både klædte og opførte sig pænt. Gårdens naboer så op til dem. De lovløse følte sig sikre og i marts 1902 tog Sundance og Ethel endda på tur hjem til USA. De landede i New York i april, og besøgte venner og familie i Pennsylvania. Men allerede i juli fornemmede de, at det var sikrest at tage tilbage til Argentina, hvor de levede i ro i tre år mere. Men så blev det for meget for de gamle cirkusheste.

Den 14. februar 1905 blev en bank i Rio Gallegos røvet, 700 km Sydvest for Cholila. Banditterne talte engelsk, og selvom det ikke er bevist, er de fleste historikere enige om, at det må have været Cassidy og Sundance. Det var præcis deres stil. Røverne forsvandt til hest i høj fart over de prærielignende områder i det sydlige Argentina. Det var et bemærkelsesværdigt comeback for duoen. Men det var ikke gratis. Deres gamle plager - Pinkerton detektiverne - fik nys om deres tilholdssted, og guvernøren Julio Lezana udstedte en arrestordre, men Cassidy og Sundance blev advaret af deres lokale venner. De solgte hurtigt gården i Cholila, og i maj 1905 var de på flugt på ny. De red mod nord, mod San Carlos de Bariloche, hvor de tog en damper til Chile ad de enorme bjergsøer. I Chile var de i sikkerhed – foreløbig.

I december samme år blev deltog de i et røveri af en bank i Villa Mercedes, 650 kilometer vest for Buenos Aires. Under flugten hen over pampassen blev de forfulgt, og de nåede kun med nød og næppe i sikkerhed i Chile. Den følgende tid boede de forskellige steder, og et halvt år efter havde Ethel Place fået nok. Hun ville hjem til USA, væk fra flugt og usikkerhed. Sundance tog hende med til San Fransisco på en damper ad Stillehavet, men han vendte selv hurtigt tilbage til Sydamerika.

Mens Sundance var væk, fik Cassidy arbejde på en mine i det centrale Bolivia. En af opgaverne var at passe på lønningerne. Det hjalp Sundance med, da han kom tilbage fra San Fransisco. Tro mod deres æreskodeks om ikke at stjæle direkte fra deres arbejdsgivere, udførte de jobbet til punkt og prikke.

Hvad der skete i de følgende to år er omgærdet af stor usikkerhed, men efter alt at dømme begik de en række nye røverier i Bolivia. To ”gringos” blev nemlig observeret som mændene bag flere kup, typisk var lønningsposer i søgelyset og det gik fint. I et brev dateret d. 12. november 1907 antyder Butch Cassidy imidlertid, at de to våbenbrødre vil gøre et nyt forsøg på at slå sig ned som lovlydige mennesker. De var netop landet i Santa Cruz i Bolivias frodige lavland, da Cassidy skrev følgende til nogle venner i Amerika:

”Vi kom for omkring tre uger siden efter en dejlig rejse, og vi fandt netop det sted, jeg har ledt efter i 20 år - og Sundance er endnu mere glad for det. Han siger, han ikke vil forsøge at bo andre steder... græsset er grønt, land er billigt her og alt gror godt. Her er dog meget varmt og noget feber, men det skyldes den mad, de spiser. I det mindste er jeg klar på at give det en chance.”

Intentionerne var til stede, men de to dygtige vaneforbrydere kunne tilsyneladende ikke holde sig på måtten. Præcis et år efter - 4. november 1908 – blev en pengetransport bestående af to mænd på muldyr i Aramayo i Bolivias højland holdt op af to røvere med stærk nordamerikansk accent. Røverne bar mørkerøde jakkesæt og ansigterne var maskerede med tørklæder, mens hattenes skygger hang ned over øjnene. De forlangte at få udleveret pengene, og det fik de.

Samme aften løb rygtet som en løbeild gennem området. Og snart vidste alle indbyggere i de små landsbyer besked. Hæren blev sat på sagen, og allerede næste dag blev Butch og Cassidy opsporet. Den 8. november 1908 fandt en patrulje fra den bolivianske hær de to mænd. Det var fanget og uden mulighed for flugt i en lille forblæst hytte i 3500 meters højde.

Da skudkampen var forbi, var begge de legendariske lovløse dræbt. Ifølge legenden var Sundance dødeligt såret, og Cassidy hjalp ham ud af lidelserne ved at skyde sin kammerat en kugle for panden. Da han indså, at spillet var ude, skød han dernæst sig selv en kugle for panden. Soldaterne fandt de to lig, da de gik ind i hytten.

Imidlertid har man aldrig bevist, at de to døde nordamerikanske røvere faktisk var Cassidy og Sundance. Heller ikke med DNA-analyser i moderne tid. Man har dermed ikke kunnet punktere den måske mest spændende myte af alle om de to herrer: At de undslap deres skæbne i Bolivia for at leve lange liv under nye dæknavne i det vestlige USA. De fleste historikere mener dog, at de døde under skudkampen i Bolivia.

Læs mere:

Charles Kelly: The Outlaw Trail, University of Nebraska 1996

Donna B. Ernst: The Sundance Kid, University of Oklahoma Press 2009

Richard Patterson: Butch Cassidy – a biography, University of Nebraska Press 1998

Teksten er baseret på disse tre bøger

Se mere: Døde Butch Cassidy virkelig i Bolivia? Legenden lever..

http://www.youtube.com/watch?v=LlQJmEOVpoM