Rio de Janeiro forsøger med mandsopdækning at jage narkobaronerne ud af slumkvartererne. En guidet tur bag murene i et Brasilien, der gerne skal integreres i samfundet op til OL 2016.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Af Rune V. Harritshøj.

RIO DE JANEIRO

Skudhullerne store som underkopper har revet maling og cement af husene lige over legepladsen. Hvis det var en almindelig dag her Providencia, Rio de Janeiro´s ældste slumkvarter kaldet favela, ville legepladsen kunne ligge i krydsild mellem politiet nede fra og narkohandlerne oppe fra. Men i nøjagtig to uger har det ikke været hverdag her på bjergtoppen i havnekvarteret. Et særligt politikorps, Unidade Policia Pacificadora, er rykket ind for at skabe ro. Og med tid lov og orden. Dette UPP-politikorps, der på dansk betyder pacificerende politi-enhed, er rykket ind i den ottende favela siden 2008. Som de andre syv favelas har første skridt været at sende de hårde drenge ind. En form for brasiliansk SWAT-styrke, der på få timer har jaget narkobaronerne på porten. Narkobaroner der står eller stod i spidsen for magtfulde narkobander, der de sidste tre årtier har vokset sig stærke, og som en paralelstat kontrollerer favela´erne totalt fra vandforsyning, til postvæsen og almen sikkerhed. Politiet har kun rykket ind i overraskelses-raids. Omverdenen og dermed også dansk presse rapporterer jævnligt om dødelige ildkampe mellem ordensmagten og narkobander eller sidstnævntes rivalisering.

Ifølge Mauricio er disse UPP-betjente helt nyuddannede og dermed ukorrumperede. Rio de Janeiro bruger meget energi på som del af byfornyelsen at rense ud i brodne kår i ordensmagten, der i mange favela´er står i ledtog med narkobaronerne for at tjene lidt ekstra.

Et brasiliansk ordsprog lyder, at Gud har kontor i Rio de Janeiro. Men djævelen er lidt for tit på spil, mener myndighederne, der med UPP-programmet har sig sat for at byfornye Brasiliens turistmagnet frem til de olympiske lege i 2016.

Kommunalmedarbejdere maler den stejle trappe, der skærer igennem favela´en op til kirken på toppen. Kirken, der nu er helt indelukket af ulig huse, blev omkring 1900 bygget af de soldater, der i protest over ikke at have fået deres lovede jord efter tro tjeneste, besatte bjergtoppen. Og det blev med årene til Rio de Janeiro´s første favela. Doña Adelena hænger tøj op, mens hendes barnebarn render rundt i ble. Hendes 15-årige datter er med veninderne nede på pladsen. Teenagemødre er der mange af denne eftermiddag, hvor familiefædrene stadig slider i det nede i havnen.

Mauricio er 42 år og kalder Providencia for “et landsbysamfund i en storby”. Han fortæller om en opvækst og ungdom, hvor han og indbyggerne sjældent bevægede sig udenfor favela´en, fordi politiet chikanerede og anholdte for et godt ord. Om hvordan favela-boerne foretrækker ikke at rapportere selv grove lovovertrædelser til myndighederne af frygt for selv at blive straffet. En mafia-kultur på godt og ondt.

-“UPP-korpset er helt nyt og har paradoksalt nok stoppet skyderierne, som politiet ofte indledte. På den måde er disse specialbetjente vort værn mod de almindelige betjente,” siger Mauricio og viser skudhullerne lige over den lokale børnehave.

-“Men lige nu er jeg ikke sikker på, at det er mere sikkert. Måske bliver der det i fremtiden, hvis UPP-korpset kan holde sig på måtten og ikke lade de udsmidte narkobaroner komme ind igen. Narkohandlerne var vores lov og orden, og er det stadig i størstedelen af Rio de Janeiro´s favela´er. Hvis satelit-tv´et nu sætter en salgsbod op, er det fordi de også har kunnet gøre det før UPP-korpsets tilstedeværelse. Hvis politiet nu udfører politiarbejde her, som det altid har gjort i resten af samfundet, så er det fordi de altid har kunnet gøre det, men bare ikke har villet. Brasilien har brug for en mentalitetsforandring fra dem udenfor favela´en, så de ikke opfatter os som banditter. Der er brug for en domino-effekt, så vores unge kan komme ned fra bjerget og ud i samfundet”.

Det forsøger han at få dem til ved at tilbyde fotografi-klasser til de lokale unge i et PR-firma nede ved hovedbanegården, og sender dem ud på opgaver over hele Rio de Janeiro.

Mauricio viser rundt i de smalle gader. åbne kloakker og vandrør, børn i bleer. Han viser hen til et udsigtspunkt, hvor lokalmyndighederne har åbnet et museum. 130 meters fald ned til et nu lukket stenbrud, som frem til 1968 forsynede Rio de Janeiro med brosten. Men 1968 faldt en enorm klippeblok ned og dræbte 58 personer i favela´en. Klippeblokken står der endnu som en makaber rokkesten.

-“Jeg tror, at narkohandlen vil fortsætte. Men måske kan UPP-korpset hjælpe i den rigtige retning. Der sker langsomt forbedringer. I min ungdom var et fåtal af os gymnasieuddannede, men i dag går mange i skole nede i byen. Disse unge her har alle internet og kan sikkert engelsk om få år. Vi står foran et stort informationsspring. Uanset hvad byfornyelsen og de olympiske lege og verdensmesterskaberne i fodbold 2014 bringer, så skal jeg ikke flytte. På landet er fattigdommen værre,” siger Mauricio, og på vej nedad til det officielle samfund får han ugen post via det lokale postbud, der modtager post fra Rio de Janeiro og resten af verden.

Ti minutters kørsel derfra i det hygsomme Cosme Velho-kvarter, sidste station før opstigningen til Kristus-figuren med de udstrakte arme, fortæller pressemedarbejder Manuel Manrique i FNs Habitat Latinamerika-hovedkontor, at UPP-enhederne skal stabilisere flere favela´er i fremtiden. Rio de Janeiro tæller ned til verdensmesterskaberne i fodbold og de olympiske lege.

Mauricio Hora og Providencias indbyggere tager en dag ad gangen og krydser fingre for, at UPP-korpset bliver dén forandring, de har brug for for at komme ud af et liv i rendestenen. UPP-korpset er en lille flig af massive forandringer i et Brasilien, der de sidste ti år har set, at de fattigste samfundsklasser rykker opad med købekraft. Den udvikling skal Providencia hænge med på.