Nyheder & analyser

/ Danmarks Radio & Le Monde Diplomatique

P1: Panorama om Perus klimaforandringer

P1: Verden Kort, det vilde vesten ligger i Argentina

P1: Verden kort, argentinske byttepenge

Ud&Se

Min hest, min lasso og min kniv (New York-pris, se nedenfor)

Bom Dia Ipanema

Foredrag

Brasilien rykker: Copenhagen Business School

Sydamerika ved korsvej - Aalborg Universitet

Dagblade, magasiner, fagblade

Biobrændstof: Danske ambitioner i Brasilien

Spalteplads, por favor

Lysegrønt VM 2014

Guldbjørnen til brasiliansk instruktør

Bedstemor med slag i

Mediemuren står for fald

Norge

Dagsavisen I & II & III

Klassekampen I

Det New York-baserede Society of Publication Designers (SPD) har uddelt en award til magasinet Ud&Se for artiklen af Rune V. Harritshøj og fotografen Sergio Claudio.

Ud&Se artikel

SPD-vindere

Rune VH-blog

DSB-nominering

Artikler i dagbladet Børsen (korrespondent 2005-8) findes i arkiv www.borsen.dk

Artikel i dagbladet Børsen juni 2011

Brian Mikkelsen:

Sydamerika er et must

Dansk erhvervsliv sakker bagud på fremtidens fjernmarkeder. Der må sadles om, mener økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen på charmetur i Brasilien, Argentina og Chile

Af Rune V. Harritshøj.

BUENOS AIRES

-”Danmark har fuldstændig forsømt Sydamerika. Nu må vi give det et ordentligt spark bagi. Europa er gået i stå vækstmæssigt, og vort erhvervsliv er tvunget herned. Jeg har under fire besøg til Brasilien gennem ti år hver gang oplevet et kvantespring. Dansk erhvervsliv, særligt de mellemstore virksomheder, skal have del i markedet hernede. Fra statens side hjælper vi dem gerne på vej”.

................................

Økonomi- og erhvervsministeren Brian Mikkelsen (K) er på rundtur i Brasilien, Argentina og Chile med den nyudnævnte vækstambassadør for Sydamerika, Henning Dyremose. Missionen er klar: Dansk eksport skal flerdobles indenfor få år for ikke at tabe yderligere skridt. Ifølge Brian Mikkelsen er Brasiliens voksende marked med knap 200 mio. mennesker og vækstrater tæt på 8 procent det brohoved, dansk erhvervsliv må bruge for at engagere sig i Sydamerika.

-”Regeringen har ikke sovet i timen, men de små og mellemstore virksomheder har udover afstands- og sprogbarrierer haft det for godt i Europa. De må forsøge springet, for det er et must at være i Sydamerika allerede nu”.

Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet samarbejder om en ny vækstpolitik, der skal orientere dansk erhvervsliv væk fra nærområderne mod BRIK-landene. I 2009 eksporterede Sverige for 52 mia. kroner til BRIK-landene mod Danmarks 20 mia. kroner. Udenrigsministeriet tror på en flerdobling af dansk eksport til Sydamerika indenfor få år. Den danske eksport til Brasilien forventes i år at nå en tredobling siden 2005. I Argentina, en af regionens mindst åbne økonomier, er eksporten først det sidste år steget eksplosivt med knap en fordobling i forhold til første kvartal af 2010. Chile-eksporten er næsten fordoblet siden 2004 med en stigning på 40 procent i januar og februar 2011 i forhold til samme periode 2010. Samtidig er dansk import fra de tre lande på vej opad.

Ifølge Brian Mikkelsen er regeringen fast besluttet på at promovere Sydamerika, og han kan adspurgt ikke se noget galt i, at den daværende regering lukkede ambassaden i Argentina i 2002 og genåbnede den i 2007. Brian Mikkelsen mener ikke, at det var en forkert og potentiel dyr beslutning.

-”Det nytter ikke noget at grave tilbage. Ambassaden i Argentina har siden 2007 været en succes og kan hjælpe med at fordoble dansk eksport i løbet af tre år. Det samme gælder for Brasilien og Chile”.

I Brasilien havde Brian Mikkelsen blandt andet et møde med sin brasilianske kollega og et møde med flyselskabet TAM, der kan få 1,5 mio. dollar til at markedsføre en direkte flyrute til København.

Danske erhvervsfolk: Bedre sent end aldrig

Danske erhvervsfolk har i mange år opfordret skiftede danske regeringer til at satse mere helhjertet på særligt Brasilien. Den danske ministerdelegation mødte 40 danske CEO´er i Brasiliens største by. Per B. Nevermann, der er direktør for Dánica Corporation A/S involveret i Brasiliens slagteriindustri og i år blev kåret som en af 15 globale danske iværksættere af Berlingske Nyhedsmagasin, kalder intiativet fint, hvis særligt eksportambassadør Henning Dyremose får tilstrækkelig magt.

-”Henning Dyremose er nød til at sikre visse ting. Først og fremmest er der stor mangel på finansiering til danske eksportører, særligt små og mellemstore virksomheder, der vil ind på det brasilianske marked. Regeringen har på grund af Argentinas og Brasiliens BNP afskåret Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i at støtte danske projekter i disse to nøglemarkeder”, siger Per B. Nevermann.

-”Svenske virksomheder har stor opbakning via diverse svenske bankers Brasilien-kontorer. Danske banker tilbyder ikke det samme og betragter Brasilien som ”none core territory”. Danske små og mellemstore virksomheder er nølende med proaktivitet og skal stige ombord på det fly for at sondere terrænnet”.

Jens Olesen, præsident for det danske handelskammer i Sao Paulo, kalder den danske udnævnelse af en eksportambassadør for ”et brilliant initiativ”.

-”Nu har vi en dansk ambassadør, der vil arbejde 100 procent for dansk erhverv og investeringer. Så det er ikke for sent, at en eksportambassadør starter nu. Jeg er sikker på, at vi kan få meget gode resultater indenfor en kort periode,” siger Jens Olesen.

I Argentina siger præsidenten for det danske handelskammer, Bjarne Petersen, at en dansk eksport-forøgelse vil kollidere med landets aktuelle importrestriktioner.

-”Argentina har pt et øje for øje-princip, så danske virksomheder som Nilfisk, Lego og Novo Nordisk har stigende problemer med bogstaveligt at skulle eksportere for lige så meget, som de importerer”.

Hovedrengøring i Guds by

Rio de Janeiro forsøger med mandsopdækning at jage narkobaronerne ud af slumkvartererne. En guidet tur bag murene i et Brasilien, der gerne skal integreres i samfundet op til OL 2016

Af Rune V. Harritshøj.

RIO DE JANEIRO

Skudhullerne store som underkopper har revet maling og cement af husene lige over legepladsen. Hvis det var en almindelig dag her Providencia, Rio de Janeiro´s ældste slumkvarter kaldet favela, ville legepladsen kunne ligge i krydsild mellem politiet nede fra og narkohandlerne oppe fra. Men i nøjagtig to uger har det ikke været hverdag her på bjergtoppen i havnekvarteret. Et særligt politikorps, Unidade Policia Pacificadora, er rykket ind for at skabe ro. Og med tid lov og orden. Dette UPP-politikorps, der på dansk betyder pacificerende politi-enhed, er rykket ind i den ottende favela siden 2008. Som de andre syv favelas har første skridt været at sende de hårde drenge ind. En form for brasiliansk SWAT-styrke, der på få timer har jaget narkobaronerne på porten. Narkobaroner der står eller stod i spidsen for magtfulde narkobander, der de sidste tre årtier har vokset sig stærke, og som en paralelstat kontrollerer favela´erne totalt fra vandforsyning, til postvæsen og almen sikkerhed. Politiet har kun rykket ind i overraskelses-raids. Omverdenen og dermed også dansk presse rapporterer jævnligt om dødelige ildkampe mellem ordensmagten og narkobander eller sidstnævntes rivalisering.

Ifølge Mauricio er disse UPP-betjente helt nyuddannede og dermed ukorrumperede. Rio de Janeiro bruger meget energi på som del af byfornyelsen at rense ud i brodne kår i ordensmagten, der i mange favela´er står i ledtog med narkobaronerne for at tjene lidt ekstra.

Et brasiliansk ordsprog lyder, at Gud har kontor i Rio de Janeiro. Men djævelen er lidt for tit på spil, mener myndighederne, der med UPP-programmet har sig sat for at byfornye Brasiliens turistmagnet frem til de olympiske lege i 2016.

Kommunalmedarbejdere maler den stejle trappe, der skærer igennem favela´en op til kirken på toppen. Kirken, der nu er helt indelukket af ulig huse, blev omkring 1900 bygget af de soldater, der i protest over ikke at have fået deres lovede jord efter tro tjeneste, besatte bjergtoppen. Og det blev med årene til Rio de Janeiro´s første favela. Doña Adelena hænger tøj op, mens hendes barnebarn render rundt i ble. Hendes 15-årige datter er med veninderne nede på pladsen. Teenagemødre er der mange af denne eftermiddag, hvor familiefædrene stadig slider i det nede i havnen.

Mauricio er 42 år og kalder Providencia for “et landsbysamfund i en storby”. Han fortæller om en opvækst og ungdom, hvor han og indbyggerne sjældent bevægede sig udenfor favela´en, fordi politiet chikanerede og anholdte for et godt ord. Om hvordan favela-boerne foretrækker ikke at rapportere selv grove lovovertrædelser til myndighederne af frygt for selv at blive straffet. En mafia-kultur på godt og ondt.

-“UPP-korpset er helt nyt og har paradoksalt nok stoppet skyderierne, som politiet ofte indledte. På den måde er disse specialbetjente vort værn mod de almindelige betjente,” siger Mauricio og viser skudhullerne lige over den lokale børnehave.

-“Men lige nu er jeg ikke sikker på, at det er mere sikkert. Måske bliver der det i fremtiden, hvis UPP-korpset kan holde sig på måtten og ikke lade de udsmidte narkobaroner komme ind igen. Narkohandlerne var vores lov og orden, og er det stadig i størstedelen af Rio de Janeiro´s favela´er. Hvis satelit-tv´et nu sætter en salgsbod op, er det fordi de også har kunnet gøre det før UPP-korpsets tilstedeværelse. Hvis politiet nu udfører politiarbejde her, som det altid har gjort i resten af samfundet, så er det fordi de altid har kunnet gøre det, men bare ikke har villet. Brasilien har brug for en mentalitetsforandring fra dem udenfor favela´en, så de ikke opfatter os som banditter. Der er brug for en domino-effekt, så vores unge kan komme ned fra bjerget og ud i samfundet”.

Det forsøger han at få dem til ved at tilbyde fotografi-klasser til de lokale unge i et PR-firma nede ved hovedbanegården, og sender dem ud på opgaver over hele Rio de Janeiro.

Mauricio viser rundt i de smalle gader. åbne kloakker og vandrør, børn i bleer. Han viser hen til et udsigtspunkt, hvor lokalmyndighederne har åbnet et museum. 130 meters fald ned til et nu lukket stenbrud, som frem til 1968 forsynede Rio de Janeiro med brosten. Men 1968 faldt en enorm klippeblok ned og dræbte 58 personer i favela´en. Klippeblokken står der endnu som en makaber rokkesten.

-“Jeg tror, at narkohandlen vil fortsætte. Men måske kan UPP-korpset hjælpe i den rigtige retning. Der sker langsomt forbedringer. I min ungdom var et fåtal af os gymnasieuddannede, men i dag går mange i skole nede i byen. Disse unge her har alle internet og kan sikkert engelsk om få år. Vi står foran et stort informationsspring. Uanset hvad byfornyelsen og de olympiske lege og verdensmesterskaberne i fodbold 2014 bringer, så skal jeg ikke flytte. På landet er fattigdommen værre,” siger Mauricio, og på vej nedad til det officielle samfund får han ugen post via det lokale postbud, der modtager post fra Rio de Janeiro og resten af verden.

Ti minutters kørsel derfra i det hygsomme Cosme Velho-kvarter, sidste station før opstigningen til Kristus-figuren med de udstrakte arme, fortæller pressemedarbejder Manuel Manrique i FNs Habitat Latinamerika-hovedkontor, at UPP-enhederne skal stabilisere flere favela´er i fremtiden. Rio de Janeiro tæller ned til verdensmesterskaberne i fodbold og de olympiske lege.

Mauricio Hora og Providencias indbyggere tager en dag ad gangen og krydser fingre for, at UPP-korpset bliver dén forandring, de har brug for for at komme ud af et liv i rendestenen. UPP-korpset er en lille flig af massive forandringer i et Brasilien, der de sidste ti år har set, at de fattigste samfundsklasser rykker opad med købekraft. Den udvikling skal Providencia hænge med på.